Yoga
Yoga
Yoga betyder “forening af det individuelle med det universelle”. Forstået på den måde, at når vi som menneske har ro og balance, bliver vi automatisk forenet med vores omgivelser.
Selvom vi her i vesten ofte forbinder yoga med de fysiske øvelser, så er yoga meget mere end det. Yoga er en livsfilosofi. En lære om livet. En guideline, der giver os redskaber til at leve et sundt og positivt liv. Yoga er et redskab til at skabe ro og balance – både fysisk, mentalt og sjæleligt.
Yoga handler således ikke om at være så smidig som mulig, men om at være med kroppen, som den er lige nu.
Som yoga-lærer har jeg særlig fokus på sanseligheden, stemningen og den fornemmelse, som yogaen giver. Præstation og perfektion er i overflod så mange andre steder.
Åndedrættet er centralt i yogaen. Og en uvurderlig hjælp til at finde roen i dit indre. En dyb vejrtrækning er det bedste redskab i pressede situationer – og noget som du helt sikkert kommer til at høre mig sige mange gange. Både i terapi-lokalet og i yoga-salen.
Åndedrættet hjælper dig til at være i nuet – og for en stund slippe tanker om fortid og fremtid.
Jeg underviser primært i hatha-yoga, men finder også inspiration i Kundalini, Yin og kombinerer med Qigong. Jeg afrunder alle yoga-klasser med en lang afspænding eller guided meditation.
Jeg tilbyder terapi og samtale inden for:
Angst, stress og depression
Selvværd og usikkerhed
Parforhold og familie-issues
Selvudvikling og overgange i livet
Kriser og traumer
Bearbejdning af barndomsmateriale
…og alt det andet der hører et liv til og som ikke kan stilles op i punktform!
Vil du ringes op?
Vil du hellere skrive til mig?